Nogle ville utvivlsomt hyle i vilden sky. Andre ville surmule med korslagte arme. Christoffer Flintholm gjorde ingen af delene. Han handlede.
En ansøgning til amtet om støtte, lidt træ fra faderens savværk,
nogle kammerater til at hjælpe og tre måneder senere stod der er
klubhus, hvor de 32 fortsat kunne mødes. Hvis det ikke er en
iværksætter in spe, hvad er det så ?
Selv mener han, at det er de mange små succeser som klubhuset
der driver ham, og giver ham lysten til fortsat at kaste sig ud i
nye projekter. Han kan slet ikke lade være.
»Jeg tænker på, hvordan man kan gøre tingene anderledes. Hvis
der er en bedre måde at gøre det på, så gør jeg det. For mig er det
ikke nok at konstatere, at tingene ikke fungerer optimalt.«
fortæller den unge iværksætter.
(uddrag fra JP 2005) Af CAMILLA FOLSACH MADSEN
|